12 forslag til mere værdighed for de mest udsatte

Regeringsgrundlaget lægger op til mere værdighed på socialområdet. En helt ny politik for de allermest udsatte skal styrke mulighederne for et bedre og mere værdigt liv.

Hos Stenbroens Jurister, KFUK, Mændenes Hjem og Kirkens Korshær hilser vi regeringens ambitioner velkomne.

Derfor er vi sammen kommet med 12 konkrete bud på, hvor og hvordan der kan sættes ind, hvis ambitionen om mere værdighed skal gøres til virkelighed.

1. Sæt stofbehandlingen fri

Stofafhængige i Danmark har i mere end et årti kunne få behandling med lægeordineret heroin. Men behandlingen er underlagt for rigid styring og bør derfor sidestilles med vilkårene i anden substitutionsbehandling. Samtidig bør rammerne ændres, så der også bliver mulighed for at tilbyde behandlingsforløb, hvor fx kokainbrug kan søges erstattet af lægeordineret medicin.

2. Ansvar tæt på borgeren

Retssikkerhedsloven siger klart, at hjemløse skal hjælpes, der hvor de er, men virkeligheden er ofte en anden. Derfor er der brug for bedre klageadgang og tilsyn, så reglerne overholdes. På enkelte, men væsentlige områder skal sociallovgivningen justeres, så tilrettelæggelsen af den sociale indsats altid sker sammen med den udsatte, der hvor vedkommende opholder sig, uden vetoret fra andre kommuner.

3. Arbejdsforhold, der afspejler alvoren

Effektive og omsorgsfulde indsatser for de mest udsatte kræver stabile organisationer, der kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere i professionelle rammer. I dag er midlerne fortvivlende små. Det bør ændres, så vigtigheden af arbejdet afspejles ved tildelingen af midler og tilsyn på socialområdet.

4. Plads til faglig vurdering

Drop kasserne. Danmark er fuld af regulering, som tvinger socialarbejdere til at vælge mellem at overholde regler eller løse problemer. Der er brug for rum til – under tilsyn – at foretage faglige vurderinger og skøn, der bryder rammerne, hvis det sker med samtykke og udgangspunkt i den udsatte borgers interesser.

5. Vold og voldtægt må aldrig være et livsvilkår

Socialt udsatte afstår i dag fra at anmelde vold og seksuelle overgreb, fordi de frygter myndighederne. Der bør være frit lejde til at opsøge politiet og anmelde vold, voldtægt og anden grov kriminalitet uden at der indledes undersøgelse af anmelderens opholdsstatus, udestående gæld og efterlysning mv. Desuden skal socialt udsatte beskyttes bedre, når de er ofre eller vidner i straffesager.

6. Styrk det sociale frikort

Det sociale frikort har givet udsatte mennesker mulighed for at påtage sig arbejde og glædes ved den værdi, som det kan give. Ordningen er god og bør justeres, så der bliver mulighed for trygt at afprøve veje videre for dem, der kan.

7. Hjem til ældre udsatte

De mest udsatte lever længere og sundere på grund af bedre sociale og sundhedsfaglige indsatser. Det er en succeshistorie, der nu må følges op med flere specialiserede plejehjemspladser og ældreindsatser.

8. Gør receptmedicin gratis

De mest socialt udsatte har ofte ikke pengene til at betale for den medicin, som de har brug for. Det forværrer deres sygdom og udsathed, giver mere lidelse og medfører større samfundsudgifter. De mest udsatte bør derfor fritages for udgifter til al lægeordineret medicin.

9. Akut digital adgang

Digitaliseringen og langsomme arbejdsgange gør det i dag praktisk umuligt at bistå de mest udsatte i hastende problemstillinger, som kræver digital adgang. Det kan afhjælpes ved at åbne for digitale, tidsbegrænsede akut-fuldmagter til særligt bemyndigede medarbejdere i det offentlige og civilsamfundsorganisationer.

10. Flere rum til værdige stofindtag

Lovgivningen om stofindtagelsesrum har været en stor succes, men der er fortsat udfordringer på herberger og væresteder mv. Der er brug for bedre rammer for etablering af mindre rum til værdige og mere sikre stofindtag ved injektion og rygning dér, hvor de mest udsatte stofbrugere opholder sig og indtager stoffer i dag.

11. Diagnoser skal stilles på gaden

Psykiatrien skal også virke for de mest udsatte. Diagnosticering og behandling af psykiske lidelser skal kunne ske på gaden, hvis det er nødvendigt. Stofbrug, hjemløshed og kaos må aldrig blive en undskyldning for at udskyde eller helt opgive psykiatrisk behandling.

12. Hjælp i stedet for straf til stofbrugere

Socialt udsatte med stofafhængighed betragtes efter den nuværende lovgivning som kriminelle, når de er i besiddelse af de euforiserende stoffer, som de er afhængige af. Det er på tide at ophæve kriminaliseringen og erstatte straf for stofbrug og afhængighed med en konsekvent hjælpebaseret tilgang.