Kursus i gadenær jura for studerende i Aarhus
OBS: Kurset er fuldt booket. Det er ikke længer emuligt at tilmelde sig.
Stenbroens Jurister udbyder nu vores gratis kursus for jurastuderende i Aarhus.
Få et unikt indblik i livet og lovgivningen på bunden af samfundet. Kom med når vi over tre aftener besøger nogle af de mest væsentlige indsatser for hjemløse, stofafhængige og andre særligt udsatte i Aarhus. Hver gang med et debatskabende juridisk oplæg fra Stenbroens Juristers specialister.
- Piller, stoffer og straf d. 30/10 kl. 17-19
- Hjemløshed og utryghed d. 7/11 kl. 17-19
- Udsatte kvinder og salg af sex d. 19/11 kl. 17-19
Læs mere om de enkelte arrangementer under tilmeldingsboksen.
Kurset er gratis. Tilmeld dig hele forløbet og få et kursusbevis.
Du kan også tilmelde dig arrangementerne enkeltvis, men pladserne vil i første række gå til deltagere, der tilmelder sig det samlede forløb.
Tilmeldingsfrist fredag d. 25/10.
Piller, stoffer og straf
Kurset begynder på Rusmiddelcenter Aarhus, hvor afdelingsleder Morten Aagaard fortæller om unges brug af piller, stofafhængighed og behandlingstilbud. Der vil være en pause med mad og herefter et juridisk oplæg om stoffer, straf og rettigheder ved Stenbroens Juristers Filip Soos og Caroline Lantto.
Dato og tid: Onsdag d. 30. oktober 2024 kl. 17-19.
Sted: Rusmiddelcenter Aarhus, Sumatravej 3, 8000 Aarhus C.
Hjemløshed og utryghed
Anden gang er vores vært De Hjemløses Landsorganisation (SAND). Her vil socialrådgiver og udviklingskonsulent Nancy Pelle fortælle om livet i hjemløshed og foreningens arbejde for bedre forhold. Der vil være en pause med mad. Herefter er der oplæg om det juridiske begreb utryghed og kriminaliseringen af tiggeri og overnatning på gaden ved Stenbroens Juristers Tobias Dorph.
Dato og tid: Torsdag d. 7. november 2024 kl. 17-19 (PovertyWalk. fra kl. 16)
Sted: Stalden, Jægergårdsgade 170, 8000 Aarhus C.
Inden arrangementet er der PovertyWalk, hvor en guide med hjemløseerfaring viser rundt i de socialt udsattes mødesteder i området på havnen, der er under kraftig byudvikling.
Mødestedet for PovertyWalk er Jægergårdsgade 164 B, 8000 Aarhus C.
Udsatte kvinder og salg af sex
Tredje og sidste kursusdag holder vi sammen med Reden, der er et anonymt værested med rådgivning for kvinder. Her vil socialrådgiver Heidi Vaarbjerg fortælle os om kvinderne og Redens indsats. Efter maden vil der være et oplæg om menneskehandel og reguleringen af salg af sex ved Stenbroens Juristers direktør Maja Løvbjerg Hansen.
Da vi ikke kan være i Reden til kurset, holdes oplæggene hos advokatfirmaet Bech-Bruun.
Dato og tid: Tirsdag d. 19. november 2024 kl. 17-19.
Sted: Bech-Bruun, Værkmestergade 2, 22. etage, 8000 Aarhus C.