Kursus i gadenær jura for studerende, forår 2025 - KURSET ER FYLDT
”Kurset har givet mig et indblik i, hvordan jura kan bruges som et redskab til at tackle samfundsmæssige problemer.“
Stenbroens Jurister udbyder nu igen vores gratis kursus i gadenær jura for studerende.
OPDATERING: Kurset er desværre allerede fuldt booket
Hold: København, forår 2025
Få et unikt indblik i livet og lovgivningen på bunden af samfundet. Kom med, når vi besøger nogle af de mest væsentlige indsatser for hjemløse, stofafhængige og andre særligt udsatte I København. Hver gang med et debatskabende juridisk oplæg fra Stenbroens Juristers specialister.
- 19/2: Stoffer og straf – hos stofindtagelsesrummet H17
- 5/3: Sexarbejde og rettigheder - hos The Red Van
- 20/3: Hjemløshed og tiggeri – hos Hus Forbi
- 2/4: Unge på piller – hos U-turn
Se tider og læs mere om de enkelte kursusgange nedenfor.
Kurset er for jurastuderende. Der er tilmeldingsfrist d. 16. februar. De 20 pladser fyldes efter princippet først i tid, bedst i ret.
Kurset er gratis. Tilmeld dig hele forløbet og få et kursusbevis.
Du kan også tilmelde dig arrangementerne enkeltvis, men pladserne vil i første række gå til deltagere, der tilmelder sig det samlede forløb.
Har du spørgsmål, så skriv til os på kursus@stenbroensjurister.dk
”Kurset har givet mig idéer til speciale og viden om svære problematikker inden for hjemløse-verdenen.“
Fire steder. Fire værter. Fire temaer
Altid fra kl. 17 til 19. Hver gang med gratis mad i pausen.
#1: Stoffer og straf
Kurset begynder i stofindtagelsesrummet H17 på Vesterbro, der drives af Mændenes Hjem. Her vil leder Rasmus Koberg Christiansen fortælle om stedet, brugerne og de skadesreducerende indsatser i stofmiljøet på Vesterbro. Der vil være en pause med lidt mad, og derefter et juridisk oplæg om stoffer og straf af Stenbroens Juristers Filip Soos.
- Tid: Onsdag d. 19. februar 2025 kl. 17-19.
- Sted: H17, Halmtorvet 17, 1700 København V.
#2: Sexarbejde og rettigheder
Vi besøger foreningen The Red Van, hvor politisk konsulent Jelena Seidel fortæller om salg af seksuelle ydelser og organisationens arbejde for at sikre bedre vilkår for gadebaserede sexarbejdere. Der bliver en pause med mad, og herefter et juridisk oplæg af Stenbroens Juristers direktør, jurist Maja Løvbjerg Hansen.
- Tid: Onsdag d. 5. marts 2025 kl. 17-19.
- Sted: The Red Van, Vesterbrogade 112B, 1620 København V.
#3: Utryghed, hjemløse og tiggeri
Vi besøger foreningen Hus Forbi, hvor sekretariatsleder Lærke Demant-Ladefoged fortæller om hjemløseavisen, foreningen og deres gadesælgere. Der vil være en pause med lidt mad, og herefter et oplæg om det juridiske begreb utryghed og kriminaliseringen af tiggeri og overnatning på gaden af Stenbroens Juristers Tobias Dorph.
- Tid: Torsdag d. 20. marts 2025 kl. 17-19.
- Sted: Hus Forbi, Jernbane Allé 68, 2720 Vanløse.
#4: Unge på piller
Vi besøger behandlingstilbuddet U-turn. Her vil socialoverlæge Lene Caspersen fortælle om stigningen i unges brug af afhængighedsskabende piller og om de behandlingstilbud, man kan få hos kommunen. Der vil være en pause med lidt mad, og herefter et juridisk oplæg om retten til rusmiddelbehandling af Stenbroens Juristers Caroline Lantto.
Til sidst runder vi af med kursusbeviser og gaver.
- Tid: Onsdag d. 2. april 2025 kl. 17-19.
- Sted: Studiestræde 47, 1455 København K.
"Kurset har givet mig indsigt i, hvordan lovgivningen ikke altid fungerer efter sin hensigt, og måske nogle gange skader de udsatte mere end den gavner."